Opgaveløsninger fra A-Z  > >

Refleks og kvaliteten  > >

Historien om Refleks  > >  

Vi vil gerne sove godt om natten  > >

Refleks støtter et par gode sager  > >

 

Opgaveløsninger fra A-Z

Refleks kan hjælpe med stort set enhver grafisk opgave - alene eller i kraft af en bred vifte af samarbejdspartnere indenfor, tryk, it, tekst, foto etc. Den grafiske opgave varetages helt fra idéfasen, til det endelige produkt er kunden i hænde - det gælder selvfølgelig både digitale sager og tryksager. Refleks er en grafisk full-service virksomhed, men indgår også gerne samarbejde med vore kunders underleverandører hvis det er aktuelt.

 

 

Refleks og kvaliteten

Hos Refleks er kvaliteten i højsædet. Kvalitet i samarbejdet, kvalitet i designet og kvalitet i det endelige produkt. Det er vigtigt, at vores kunder er tilfredse med den behandling de får, og det samme gælder selvfølgelig det produkt, der kommer ud af samarbejdet. Vi gør os umage for at behandle både store og små kunder respektfuldt og give den bedst mulige vejledning og behandling til alle. Som følge deraf har Refleks har en lang række længerevarende kundeforhold, som vi sætter stor pris på.

 

 

Historien om Refleks

Refleks blev stiftet d. 1. januar 2008 af Helle Harder og Louise Trærup, uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Design i 2000. Pr. 1. januar 2012 er Helle Harder udtrådt af Refleks, som nu drives videre af Louise Trærup. Louise Trærup har lang erfaring fra både større og mindre tegnestuer, offentlige instanser og har drevet egen virksomhed i snart 10 år.

Navnet Refleks opstod fordi det er Refleks hovedopgave at reflektere kundens behov og ønsker i enhver sag.

 

 

Vi vil gerne sove godt om natten

Tidens mantra er, at vi skal passe på miljøet, og det vil vi også gerne. Det er ikke altid, det er en mulighed indenfor de givne rammer, men vi bestræber os på altid at rådgive bedst muligt i valg af tryksagstype og efterfølgende papirvalg. Vi opfordrer ofte vores kunder til at overveje deres reelle behov en ekstra gang, hvilket til tider munder ud i en alternativ løsning. Derudover er vi konstant på udkig efter nye leverandører og samarbejdspartnere, der, som vi, driver forretning med omtanke for og interesse i, hvilke spor de trækker efter sig.

 


Refleks støtter et par gode sager...

Kologh Naba

Kologh Naba er en forening af indbyggere i det Vestafrikanske land Burkina Faso, hvis formål er at forbedre medlemmernes levevilkår gennem uddannelse: Syning, vævning, sæbefremstilling, snedkerarbejde, murerarbejde og havebrug er blandt foreningens arbejdsområder. Overskuddet ved salget af produkterne går ubeskåret til foreningens medlemmer. Refleks hjælper foreningen med produktion af materiale, der informerer om foreningens virke, samt emballage til udvalgte produkter.

www.kologh-naba.org > > 

 

Unicef

Vi er stolte af at have været med til at samle næsten en halv million ind til Unicef i forbindelse med udgivelsen af bogen "Professionel Passion - Om det meningsgivende arbejdsliv". Bogen er udarbejdet af Team Passion, som Refleks er en del af, og alt arbejdet foregår på frivillig basis. Det har været en spændende og lærerig proces, hvor vi ovenikøbet har udvidet vores faglige og personlige netværk med en masse spændende mennesker. Vi håber, at mange mennesker vil købe og læse bogen og på den måde være med til at støtte Unicef's arbejde.

Se bogen her > > 

Køb bogen her > > 

 

Til top

+45 33 13 31 00